Ill.foto: Cimmerian, iStockphoto
Medisinske metoder er ikke nødvendigvis de beste for å forstå menneskelig lidelse. Ill.foto: Cimmerian, iStockphoto

Hvad fortaller det os om den tid vi lever i, at vi i stigende grad anvender psykiatriske diagnoser til at forsta menneskelig lidelse, afvigelse og excentricitet?

Med denne artikel introducerer vi begrebet «diagnosekultur» som analytisk figur. Begrebet er i sin vorden og anvendes bevidst elastisk: Både som betegnelse for makrosociologiske tendenser (hvor det især henviser til det stigende antal borgere i de vestlige lande, der får psykiatriske diagnoser og tilbydes medicinsk eller terapeutisk behandling) og, på mikro- eller erfaringsniveau, som beskrivelse af ændringer i menneskers oplevelse af lidelse og ubehag, som i stadig større udstrækning filtreres gennem de kategorier, som tilbydes af biomedicinen generelt og de psykiatriske diagnoser mere specifikt. Begrebet skal ikke forstås som endeligt fasttømret og præcist afgrænset, men som en form for «sensitizing concept» i Blumers (1954) terminologi, der ideelt skal skærpe vores opmærksomhed på væsentlige kulturelle udviklingslinjer.

Artiklen præsenterer elementer af et større forskningsprojekt – Diagnostic Culture – som har et dobbeltsidet ærinde: Målet er både at tilvejebringe en diagnose af kulturen og en kulturel analyse af diagnoserne, altså foretage en kulturel analyse af forandringen i menneskers lidelseserfaring, når denne i stigende grad medieres psykiatrisk og diagnostisk. Med denne artikel ønsker vi imidlertid kun at forfølge det første spor ved at stille spørgsmålet: Hvilken kulturel udvikling kan spores ved at anvende udvalgte psykiatriske diagnoser som «seismograf», dvs. som kulturdiagnostisk registreringsværktøj?

Det eksisterende diagnosesprog er qua sin baggrund i kulturelt anerkendt (natur)videnskab sarligt magtfuldt med hensyn til at indkredse og definere menneskelige problemer

Les hele artikkelen her:  Diagnosekultur – et analytisk perspektiv pa psykiatriske diagnoser i samtiden (Tidsskrift for Norsk Psykologforening).